Studieteknik

 
Vil du gerne have nogle redskaber der kan sende dig til tops i klassens karakterhøst, så har vi besøgt SDUs hjemmeside for at finde en masse spændende viden omkring studieteknik. De er bestemt værd at gennemgå inden sommerens eksamener!

Studieteknik er mange ting, men helt generelt handler det om at blive en god studerende.

På disse sider kan du finde gode råd til dig, som er ny studerende og som er ved at lære den akademiske studieteknik. Du kan som ældre studerende få fif til, hvordan du forbedrer din studieteknik og målretter fx din læsning eller din notatteknik.

Gode råd og konkrete redskaber

På siderne om informationshåndtering finder du en udførlig gennemgang af, hvordan du søger de rette informationer, hvordan du forholder dig kritisk til din kilder og ikke mindst, hvad begrebet akademisk redelighed dækker over.
Du kan også læse mere om, hvordan du tilegner dig gode redskaber og teknikker til din opgaveskrivning.

Vi har samlet informationer fra mange forskellige kompetenceenheder, så der er masser af viden at kaste dig over – både hvis du er til de overskuelige gode råd eller gerne vil gå helt i dybden med et bestemt emne.

10 gode råd til studiestarteren - og ældre studerende, som har brug for en bedre studieteknik.

Disse ti gode råd er fra Studiemetroen.

1. Find en studiegruppe. Dine medstuderende tumler med samme faglige problemer som dig, og dialog er vigtigt for at få viden om niveau og faglige udfordringer på de fag, du følger
2. Arbejd målrettet med dine læsevaner. Find ud af hvordan teksterne på dit fag typisk er opbygget (struktur, indhold, form), og lær at tilrettelægge din læsemåde efter formålet med læsningen. Bliv god til at skelne væsentligt fra uvæsentligt i teksterne
3. Planlæg det kommende semester. Læs lektionsplanerne, fagbeskrivelserne, pensumlisterne, studieordningen og eksamensbestemmelserne grundigt og beslut en overordnet tidsplan, som du forsøger at følge
4. Slå koldt vand i blodet, og forvent ikke det store overblik i starten. Følelsen af kaos er naturlig i starten, og det er ofte først efter et par år på studiet, at tingene for alvor begynder at falde på plads
5. Den første tid på studiet er typisk hårdt arbejde med mange opgaver, lektioner og bøger, der skal læses. Men forsøg alligevel at sætte dig selv i centrum og find din personlige lyst til at studere
6. Dine fysiske rammer er vigtige for din koncentration. Måske er det bedste studiested ikke hjemme, men fx på instituttets bibliotek
7. Husk, at du aldrig starter fra bunden. Du har altid relevant faglig viden, som du aktivt kan trække på ved tilegnelse af ny viden. Det er vigtigt, at du anerkender og synliggør din ”før-viden”, når du følger nye kurser og læser nye tekster
8. Giv studiestarten din fulde opmærksomhed, og undgå, hvis muligt, erhvervsarbejde i det første studieår
9. Giv dit nye studium en chance. Interesse for et fag hænger ofte sammen med kendskabet til et fag, og et fag, der udefra virker kedeligt, kan være uhyre interessant, når man kommer ind i det. Træf derfor ikke forhastede beslutninger som eventuelt studieskift eller frafald, men tal først med studievejledningen, studiekammerater, venner og familie, før du beslutter dig
10. Vær bevidst om, hvordan du studerer. Deltag i studieteknik-kurser. Læs bøger om studieteknik. Udveksl erfaringer med dine medstuderende (og undervisere) om, hvordan I bedst tilrettelægger jeres studieproces.

Skrivning som proces

En god studieteknik, når det drejer sig om opgaveskrivning, handler om at arbejde processuelt med opgaven og at være bevidst om de forskellige arbejdsfaser.

Med en processuel tilgang skal du tænke, at der sker en udvikling, mens du skriver og arbejder med din opgave. Du skal holde dig for øje, hvornår du gør hvad i processen.

Man kan inddele selve skriveprocessen i fire faser:

1. Idéfasen, hvor du udvikler dine tanker og er kreativ. I denne fase kan det være rigtig godt at bruge værktøjer som mindmap og hurtigskrivning. Det er også i denne fase, du arbejder med at få din problemstilling formuleret, så det kan blive din retningslinje for resten af processen
2. Organiseringsfasen, hvor du organiserer dine idéer og skaber opgavens struktur, så du kan formidle din undren og din problemstilling
3. Skrivefasen, hvor du effektivt sætter dig ned og skriver. Her kan det være en god idé at have dit mindmap eller en disposition for det afsnit, du er ved at skrive, liggende ved siden af tastaturet, så du ikke bare skriver dig frem til dine pointer
4. Redigeringsfasen, hvor både det indholdsmæssige og det sproglige i opgaven rettes til, så det fremstår som en sammenhængende opgave

De fire faser skal ikke nødvendigvis tænkes som en fremadskridende tidslinje frem til afleveringen af din opgave – du kan sagtens arbejde med flere af faserne indenfor den samme dag.

Mere om opgaveskrivning

Hvis ikke du har styr på din akademiske redelighed, kan det få alvorlige konsekvenser. I værste fald kan du blive indberettet for snyd, så læs disse sider grundigt.

Præcise kildehenvisninger
Når du skal skrive en akademisk opgave, er der en række krav vedr. akademisk redelighed, der skal være opfyldt. Blandt de vigtigste regler er, at du altid skal lave en kildehenvisning, når du bruger andres viden. Og kildehenvisningen skal være helt præcis.
Bag disse regler ligger bl.a. hensynet til ophavsmanden. Men også hensynet til din læser, der skal kunne følge dine spor og finde tilbage til den oprindelige kilde.

God citatskik
Så snart du bruger en andens viden, skal du lave en kildehenvisning! Det kan fx være, hvis du refererer, parafraserer eller citerer en andens tekst. I alle tilfælde gælder, at du klart og tydeligt skal angive start og slut og hvor teksten stammer fra.

Ved citater anbefales det, at det angives grafisk, at der er tale om et citat: Fx ved brug af citationstegn, kursiv eller ved længere citater en separat tekstblok.
De helt specifikke regler for, hvordan du angiver et citat og udformer den tilhørende litteraturliste, skal du tjekke på din egen uddannelse.

Overordnede principper for citering

• Er der tale om et direkte citat, skal det markeres som sådan – fx med kursiv eller anførselstegn
• Er det kun fakta eller argumentation, der hentes fra en anden tekst, sættes en note med præcis henvisning til de sider, argumentationen/fakta er hentet fra
• Genbruger du af egne tidligere opgaver, skal de behandles som øvrigt kildemateriale ved direkte citering eller med henvisning til note samt fremgå af litteraturlisten
• Henvises der til utrykt materiale, fx andres eksamensopgaver eller mundtlige meddelelser, gælder det samme som ved direkte citering eller med henvisning til fodnote
• Henvises der til eller citeres fra hjemmesider, behandles det som øvrigt materiale ved citering eller med angivelse af note i form af en URL-adresse.

Om direkte citat skal du være opmærksom på at markere:

• Hvis du indsætter et eller flere ord i citatet, skal det markeres – typisk i en firkantet parentes
• Hvis du fjerner ord eller sætninger fra citatet, skal det markeres – typisk tre punktummer i en firkantet parentes
• Hvis du oversætter citater fra et fremmedsprog eller normaliserer retskrivningen fra gamle danske former, skal det fremgå efter citatet – typisk i en parentes, hvor der står (Min oversættelse/Retskrivning moderniseret)

God notatteknik
En af de vigtigste forudsætninger for at kunne citere sine kilder korrekt, er en god notatteknik. Dvs. hver gang du finder/bruger en andens guldkorn skal du notere, hvor du har det fra: Hvilket værk er det fra – og på hvilken side står det.

http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/vejledning/studieteknik